Opdag Hemmeligheden bag et Balanceret Liv

Der er næppe det sundhedsproblem eller den naturlige proces i kroppen, som ikke på en eller anden måde påvirkes af de ting, du putter i munden. Hvis du forstå, hvad der foregår i kroppens celler, ved du også, hvad der sker med din sundhed.

I denne artikel vil du få indsigt i nogle af de overordnede teorier, som i disse år udformer store dele af forskningen i kostens helbredende og forebyggende egenskaber. Når du bliver fortrolig med disse teorier, er det lettere at forstå, hvorfor fødevarer kan modvirke eller fremme sygdom, og hvordan du bedre kan beskytte dig selv.

Hvad er bestemmende for de kemiske reaktioner i dine celler?
Kroppen er opbygget af omkring 60 billioner celler. Hver celle er et komplekst og respektindgydende miniatureunivers, som er skueplads for milliarder af kemiske reaktioner hvert minut livet igennem. Deres eneste energikilde er den næring du giver dem. Der er i snesevis af mulige videnskabelige forklaringer på, hvorfor kosten kan påvirke sundheden

Antioxidanter
Mange af vores sundhedsproblemer skyldes iltning i kroppen. Jo ældre vi er, jo mere iltede bliver vi. Sagt på en mindre pæn måde kan vi alle sammenlignes med et stykke kød, der har ligget fremme for længe. Vi harskner, og nogle hurtigere end andre, spørgsmålet er hvordan vi kan bremse denne proces?

Hvor kommer oxidanterne fra?
Forskellige antioxidanter, som for det meste er kommet ind i kroppen gennem det du spiser, stræber efter at beskytte cellerne ved at holde de ødelæggende iltmolekyler på afstand. Nogle er ganske enkelt spildprodukter fra stofskifteprocesser, vejrtrækning og immunreaktioner. De udøver kontrol og er derfor gavnlige. Men andre kommer fra vores omgivelser og de er ødelæggende. For eksempel stråling, forurening, kemikalier, pesticider, cigaretrøg og lægemidler.

Du kan derfor selv gøre meget, ved at udgå at gøre farlige ting som f.eks. at ryge eller udsætte dig for skadelig påvirkning, og ved at mobilisere kostens krigere, som er frugt og grøntsager der bugner af en lang række forskellige glubske antioxidanter. Du kan ikke gøre noget mere gavnligt for din sundhed end hele tiden at spise fødevarer, der er sprængfyldt med antioxidanter.

Her finder du flest antioxidanter

Bær Blåbær, brombær, jordbær og hindbær
Bønner Kidney bønner, pinto bønner, små røde bønner og sorte bønner
Frugt Æbler (med skræl), kirsebær og avocado
Grøntsager Artiskokker, rødkål og spinat
Nødder Valnødder, pistacienødder og pekannødder
Krydderier Stødt nellike, stødt kanel og stødt ingefær
Korn Produkter baseret på havre

Hvor meget frugt skal der så spises for at opnå en bedre sundhed?
Det afhænger af, hvem du taler med. Vi indtager i gennemsnit ca. 3 portioner frugt og grønt om dagen. Ifølge en rapport, bør vi sigte efter mindst syv portioner frugt og grønt om dagen (en portion defineres som 80 gram) American Cancer Institute går længere og anbefaler ni portioner frugt og grønt om dagen for at reducere risikoen for kræft.

Tænk sundhed – tænk farver!
Det er svært at gå galt i byen, når du øger kvaliteten af din kost ved hjælp af farverige fødevarer. Farverig kost sikrer, at du blandt andet får nok antioxidanter, som er grundlæggende for modstandskraften, og at du får en række andre beskyttende stoffer, som du ellers ville gå glip af.
At spise efter regnbuen er et godt råd. Generelt gælder, jo flere (naturlige) farver der er på din tallerken, jo højere er det betændelseshæmmende indhold i din kost.

Du er det fedt, du spiser
Fedtet i kosten har en forbløffende magt over kroppens celler. En celles biologiske aktivitet og evne til at bekæmpe sygdomsprocesser afhænger ofte af en hårfin balance i cellen mellem fedtsyrer, der stammer fra fødevarerne. Ny forskning viser, at indtagelse af en hvilken som helst type fedt sætter gang i et biokemisk fyrværkeri i cellerne. Resultatet kan være betændelsestilstande, immunrespons, hovedpine eller ondartede sygdomme.

Omvendt kan visse fedtstoffer sætte cellerne i gang med at danne kemiske stoffer, der gør det modsatte. Meget hurtigt efter, at du har indtaget fedt dukker det op i cellemembranerne, hvor fedtes rolle i stofskiftet afgøres. Der er 2 grupper af fedt som er helt afgørende. Omega 3-fedtsyrer, som især findes i fisk og skaldyr og i enkelte planter, og Omega 6-fedtsyrer, som overvejende findes i vegetabilske olier, som f.eks. majsolie, tidselolie og solsikkeolie og i animalske fødevarer, fremavlet på landbaseret næring. Omega 6-fedtsyrerne vil næsten altid blive omdannet til forbindelse som er meget betændelsesfremkaldende.

Omega 3-fedtsyrer bliver oftest omdannet til forbindelser som begrænser betændelsestilstande og celleskader. Da kosten består af en blanding af Omega 3 og Omega 6 fedtsyrer, sender disse to fedtsyrer hele tiden modstridende instrukser til cellerne. Hvilken en af fedtsyrerne der vinder afhænger af forholdet mellem de 2 fedtsyrer i kosten og i cellerne.

Vi får alt for meget omega-6 og alt for lidt omega-3 i kosten.
Ernæringseksperter kalder Omega 6 og Omega 3 fedtsyrer ”essentielle” næringsstoffer. Kroppen har brug for dem til mange funktioner, nemlig til at opbygge sunde celler for at oprette et sundt hjerte og hjerne, men vi kan ikke selv producere dem og skal derfor have dem fra de fødevarer vi spiser.

Ifølge forsker Artemis P. Simopoulos havde vi en anden omega-6-3 balance indtil 1960, men siden hen ændrede den sig, og i år 2000 var den gennemsnitlige balance (omega 6:omega 3) i Europa steget til 15:1. Forholdes ændrede sig fordi fødevareindustrien har fokuseret på masseproduktion og høj holdbarhed.

Når fedtsyrebalancen passerer 9:1 er der ubalance mellem de to fedtsyrer i kroppen. Er balancen mellem 9:1 til 3:1 er der semibalance og ved 3:1 er der balance. Den eneste måde at rette op på den store og alarmerende fedtubalance i cellerne på, er ved at skære drastisk ned på fødevarer med højt Omega-6 fedtsyrer og forøge indtagelsen af marine Omega-3 fedtsyre. Virkningen indfinder sig med det samme.

Her finder du de bedste kilder til plantebaseret Omega 3
⦁ Chia frø
⦁ Rosenkål
⦁ Hampefrø
⦁ Valnødder
⦁ Hørfrø
⦁ Tang
⦁ Edamame bønner
⦁ Avocado

Her finder du de bedste kilder til animalsk Omega 3
⦁ Vildtfanget laks
⦁ Makrel
⦁ Sild
⦁ Regnbueørred
⦁ Stenbider
⦁ Hellefisk
⦁ Østers
⦁ Rejer

Få mest ud af omega-3 fedtsyrerne.
Du kan gøre meget ved at ændre dine madlavningsteknikker, f.eks. ovnstegning eller dampning med kortere tilberedningstiden, tilberedning ved lavere temperaturer og ved at tilsætte sure ingredienser som citronsaft eller eddike. Den gode nyhed er, at du ikke behøver at være fanatisk. Målet er balance.

Er du i tvivl om du har en god balance af fedtsyrer i din krop?
De Nordiske Sundhedsmyndigheder anbefaler en balance mellem omega 6 og omega 3 på 5:1 eller mindre i din kost. Vil du vide om du er i balance er det muligt, ved hjælp af en enkel finger-priktest, at måle forholdet mellem Omega 6 og Omega 3 i blodet og teste om du er i fedtbalance eller i fedtubalance. En investering i din sundhed, som kan have stor betydning for dit helbred, dit udseende og din forventede levealder.

For mere information og køb af test klik her >>>>